Pas godt på dit hår hele året rundt

At passe godt på sig selv gælder i mange henseender. Det gælder både for dit helbred, for dit velbefindende og for dit hår. Desværre glemmer mange at passe godt på håret i løbet af året, og det kan resultere i et trist og kedelig look på den lange bane.

I denne artikel kommer vi med nogle gode tips til, hvordan du passer godt på dit hår året rundt. Årstiderne kræver nemlig forskellige former for pleje, og det hele fortæller vi dig mere om lige her. Så kan du fremover glæde dig over et smukt og velplejet hår, der altid ser flot ud og som samtidig er sundt.

Den gode hårkur

Når det kommer til hårets helbred, er der ikke nogen forsikringer eller besøg hos lægen der kan hjælpe dig i mål med et slidt og trist hår. Heldigvis er der så meget andet, der kan hjælpe dig med at få et sundt og velplejet hår til hverdag, og hvem vil ikke gerne have det? Ét af de første skridt på vejen er at benytte sig af en god hårkur, der tilfører dit hår en række gode egenskaber.

En hårkur giver fugt til håret og tilfører det en række plejende mineraler, der er med til at skabe balance og give dine hårstrå kraft og næring. Find en god hårkur, der passer til din hårtype, og brug den 1-3 gange om ugen. Det er vigtigt at vælge en kur, der egner sig netop til din hårtype og hårfarve. Har du farvet hår, er det vigtigt at have øje for dette, når du vælger din hårkur.

Brug hårbørsten korrekt

I dag bruger mange kvinder en hårbørste hver eneste dag, og det er også en god idé. Dog er der nogle ting, du skal være opmærksomme på for at skåne håret bedst muligt. Først og fremmest bør du altid rede dit hår, inden du går i bad. Håret er mest skrøbeligt, når det er vådt, og derfor bør du altid rede det inden badet. På den måde kan det ikke suge vandet til sig.

Samtidig skal du rede dit hår på den helt rigtige måde for at undgå knækkede hår. Forkert brug af din hårbørste kan samtidig skade hårbunden, hvis du ikke sørger for at pleje denne også. Brug børsten runde børstehoveder til at massere din hovedbund for at øje blodcirkulationen og hårvæksten. Ligeledes skal du altid rede håret fra rod til spids for at give det en naturlig glans.

Vask håret moderat og brug de rette produkter

Selvom det kan være fristende at vaske håret hver eneste dag, er det i længden med til at skade håret og gøre det tørt. Hårvask går ind og fjerner naturlige olier i håret, som er med til at gøre håret glansfuldt. Derfor bør du vaske håret hver tredje dag eller skylle håret i vand, hvis du ikke kan vente så længe. Håret vænner sig til mængden af hårvask, og derfor vil du heller ikke opleve fedtet hår, hvis du er vant til at vaske håret hver tredje dag.

Når du vasker håret, er det essentielt at benytte en balsam hver gang. Balsam er med til at lukke dine hår efter brugen af shampoo, og på den måde holder de sig sunde og stærke. Du skal sørge for at bruge balsam i hele håret, så rødderne også får fornøjelsen af den gode hårpleje. Det styrker hårene og mindsker risikoen for, at dine hårstrå knækker.

Beskyt håret

Anvender du et fladjern til hverdag, skal du altid huske varmebeskyttelsen. Denne væske lægger sig som et beskyttende lag udenpå dine hårstrå, og på den måde vil du undgå slidt og glansløst hår, når du bruger dit fladjern eller din føntørrer. I stedet får du et smukt hår, der holder hele året rundt.

Hairplanet.dk er for dig som elsker og forguder dit hår. Missionen er at finde de bedste produkter og tips til dig som bruger af siden. Det betyder selvfølgelig også vi meget gerne hører fra netop dig, hvis du har noget spændende at sige eller bare gerne vil have hjælp til hvilket glattejern der er det rigtige?

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to site top